Beta
LTA 2150/2021
LTA 2150/2021 — Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krav om coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
§ 2 a
For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal studerende, besøgende samt andre personer med tilknytning til uddannelsesinstitutionen kunne forevise et coronapas som betingelse for fysik fremmøde på videregående kunstneriske uddannelser på Kulturministeriets område, jf. dog §§ 3 og 6.
Stk. 2.
Stk. 1 omfatter samtlige lokaler og lokaliteter, som uddannelsesinstitutionen råder over.
§ 5
Fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, der har rådighed over lokaler eller lokaliteter omfattet af § 2, stk. 2, skal opfylde følgende krav:
1)
Der skal ved lokalerne eller lokaliteterne opsættes informationsmateriale om kravet i § 2, stk. 1, og muligheden for bortvisning efter § 4, stk. 1.
2)
Der må alene tillades adgang for besøgende, tilskuere, publikummer, kursister og lignende, der overholder kravet i § 2, stk. 1, jf. dog § 2, stk. 3-5, samt §§ 3 og 6.
§ 5 a
Det er en betingelse for, at uddannelsesinstitutioner omfattet af § 2 a kan modtage studerende, besøgende eller lignende, at uddannelsesinstitutionen løbende gennemfører kontrol af, at de studerende, besøgende og andre personer med tilknytning til uddannelsesinstitutionen opfylder betingelsen i § 2 a, jf. dog §§ 3 og 6.
Stk. 2.
Der skal på uddannelsesinstitutionen opsættes informationsmateriale om kravet i § 2 a og muligheden for bortvisning efter § 4, stk. 2.
